Lærer på Midt-og Vestsjælland
Drømmer du om et job på en fantastisk skole med et godt teamsamarbejde, anerkendende tilgang og højt humør?
Brænder du for dansk og det at være klasselærer, så kan du blive en del af et stærkt årgangsteam på 7. årgang.
Kunne du tænke dig et arbejdsliv, hvor du aldrig er alene, men en hverdag hvor du løser opgaver og udfordringer i tæt samarbejde med gode lærerkolleger og vejledere? Vil du også gerne have et job, hvor din personlige indsats kan være den helt afgørende forskel på, hvordan en ung oplever skoledagen?
Du vil blive en del af et årgangsteam som mødes en gang om ugen og du vil møde engagerede vejledere og mulighed for co-teaching. Vi kan tilbyde dig mentorordning, egen arbejdsplads og gode fysiske rammer.
Skemaet byder i indeværende år på dansk og klasselæreropgave i 2 klasser på 7. og 9. årgang, LKT-timer og undervisning i kristendom og historie. Traditionelt har man som dansk-/klasselærer på Allerslev Skole kun én klasse, hvilket også vil blive gældende fremover. Ansættelse er pr. 1. oktober 2024, men er du ikke allerede i job er stillingen ledig allerede pr. 1. september.
Stærk og empatisk klasserumsleder
At være lærer for børn og unge kræver, at du på den ene side skal kunne sætte en meget klar retning i klasserummet og på den anden side skal du møde eleverne der hvor de er, positivt og anerkendende. Du skal være tydelig i din målsætning for læring, som ska...