Lærer i Storkøbenhavn
Brænder du for at arbejde med børn og unge med særlige behov i en tryg og udviklende undervisningsramme, hvor vi hver dag tværfagligt understøtter vores elever, så de får mulighed for at udleve deres fulde potentiale, og er du ligeledes optaget af at se på ressourcer fremfor udfordringer, så hører vi meget gerne fra dig.
Kan du bidrage til skolen med noget helt særligt, så er det bestemt en fordel. Du er måske stærk til pædagogisk it, er læsevejleder eller kan sætte vores samling af musikinstrumenter i spil sammen med vores elever. Måske er du ikke en haj endnu, men har viljen og lysten til at blive det.
Bugtskolen er Greve kommunes specialskole for ca. 70 elever med generelle indlæringsvanskeligheder som den primære funktionsnedsættelse. En del af vores elever har ydermere udviklingsforstyrrelser og/eller multiple funktionsnedsættelser og nogle har behov for hjælp til personlig hygiejne, som du som lærer også kan se dig selv indgå i som en naturlig del af vores skolehverdag.
På Bugtskolen vil du møde en udviklingsorienteret ledelse, som sammen med et engageret personale har et bredt læringsbegreb. Vi vægter teamsamarbejdet højt og giver plads til, at alle faggruppers kompetencer sættes i spil for at sikre vores elever en alsidig udvikling. Du vil møde kompetente og engagerede kolleger i alle faglige sammenhænge.
Du skal være klar til ugentlige teammøder og et månedligt aftenmøde, da vi ligeledes vægter det tværfaglige samarbejde høj...